Produktion af primær energi
Ved primær produktion forstås udvinding af råolie, naturgas, vandkraft, affaldsvarme mm. I øjeblikket har Grønland en primær produktion af vedvarende energi fra vandkraft samt fra afbrænding af affald.
Produktionen af vedvarende energi er vokset jævnt siden 1993, hvor landets første vandkraftværk blev indviet i Buksefjorden. Værket i Buksefjorden er indtil videre landets største vandkraftværk. Vandkraftværket i Tasiilaq blev taget i brug i december 2004, mens vandkraftværket i Qorlortorsuaq i Sydgrønland blev taget i brug i 2007. Værket i Qorlortorsuaq forsyner byerne Qaqortoq og Narsaq, og er det første vandkraftværk i Grønland, der forsyner flere byer. Et fjerde vandkraftværk ved Sisimiut blev taget i brug i april 2010. Det femte vandkraftværk, ved Ilulissat, blev officielt indviet i september 2013.
I 1989 begyndte man i Nuuk at afbrænde affald med henblik på at anvende den herved opståede affaldsvarme. I dag udnyttes affaldsvarmen fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg i byerne Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat i fjernvarmenettet.
I 2014 var den samlede produktion af vedvarende energi på 1.519 TJ. Det er en stigning på 2,9 pct. i forhold til 2013, jf. figur 6.
Vandkraft er den vigtigste vedvarende energikilde. I 2014 blev der produceret 1.427 TJ elektricitet på landets vandkraftværker. Det svarer til 94,0 pct. af den samlede produktion af vedvarende energi. Heraf producerede landets største vandkraftværk i Buksefjorden 899 TJ, mens vandkraftværkerne i Tasiilaq, Qorlortorsuaq, Sisimiut og Ilulissat producerede henholdsvis 23 TJ, 98 TJ, 168 TJ og 239 TJ.
Figur 6. Produktion af primær energi (vedvarende energi mm)
Produktionen af affaldsvarme var på 92 TJ i 2014. Det er et fald på 21,8 pct. i forhold til 2013. Den reducerede produktion kan primært henføres til Qaqortoq og Nuuk. Produktionen af affaldsvarme opgøres som den mængde affaldsvarme – også kaldet restvarme – som Nukissiorfiit modtager fra forbrændingsanlæggene. Når den opgjorte produktion af affaldsvarme falder, er det derfor udelukkende et udtryk for, at Nukissiorfiit har købt mindre affaldsvarme end året før.
Andre vedvarende energikilder udgør en mindre andel af det samlede energiforbrug, men kan have betydning i isolerede lokalområder. Det drejer sig primært om små vindmøller, mikro-vandkraftanlæg, solvarme samt fiskeolie. Disse energikilder er ikke medtaget af energistatistikken.
Den stigende produktion af primær energi har øget selvforsyningsgraden og dermed reduceret Grønlands afhængighed af fossile brændstoffer.
Selvforsyningsgraden er opgjort som forbruget af primær energi i forhold til det faktiske energiforbrug. For vandkraften opgøres forbruget som den mængde vandkraftbaseret elektricitet, der leveres i vandkraftbyerne dvs. den samlede produktion på vandkraftværkerne fratrukket eget forbrug på værkerne samt ledningstabet til første transformer i vandkraftbyerne. Af den samlede produktion på 1.427 TJ vandkraftbaseret elektricitet blev 1.384 TJ i 2014 leveret i vandkraftbyerne.
I 2014 steg selvforsyningsgraden til 17,4 pct. Det er det højeste niveau nogensinde, jf. figur 7. Den markante stigning kan henføres til en øget produktion af vandkraft kombineret med en fortsat afmatning af den grønlandske økonomi med et reduceret energiforbrug til følge.
Figur 7. Selvforsyningsgrad
Indtil 2009 toppede selvforsyningsgraden i 1994 med åbningen af vandkraftværket i Buksefjorden. Trods en generelt stigende produktion på vandkraftværket kom selvforsyningsgraden dog hurtigt under pres. Efterspørgslen efter olie var stigende pga. en generel økonomisk udvikling, og i 1997 var selvforsyningsgraden faldet til 7,9 pct. Frem til 2008 vekslede selvforsyningsgraden fra år til år. Den stigende produktion af vandkraft i Buksefjorden og Qorlortorsuaq i 2009 medførte imidlertid en omgående fortrængning af olie i produktionen af el og varme, og dermed en stigning i selvforsyningsgraden til det daværende højeste niveau på 11,0 pct. i 2009. Produktionen af vedvarende energi fortsatte i 2010 og 2011, jf. figur 6. Men selvforsyningen steg ikke, idet en markant stigning i forbruget af gasolie var påkrævet til en række olieefterforskningsboringer langs vestkysten.
Fraværet af olieefterforskningsboringer i 2012, 2013 og 2014 kombineret med en økonomisk afmatning samt en fortsat øget produktion af vedvarende energi har medført, at selvforsyningsgraden atter kunne stige fra 2012 til det højeste niveau nogensinde i 2014.
Al vedvarende energi, der opgøres i denne publikation, anvendes af Nukissiorfiit til produktion af el og varme. I 2014 afsatte Nukissiorfiit el og varme svarende til i alt 1.947 TJ (541 GWh). Nukissiorfiit har beregnet, at 1.156 TJ (321 GWh) af denne afsætning stammede fra vandkraft. Vandkraftens andel udgjorde dermed 59,3 pct. af Nukissiorfiits samlede afsætning i 2014, jf. Nukissiorfiits Årsberetning 2014 side 30.
I energistatistikken betragtes affaldsvarmen imidlertid også som en vedvarende energikilde. I 2014 købte Nukissiorfiit 92 TJ affaldsvarme fra forbrændingsanlæggene. Den købte affaldsvarme blev distribueret via fjernvarmenettet. Samlet set udgjorde vandkraft og affaldsvarme 1.247 TJ af Nukissiorfiits afsætning i 2014. Dermed udgjorde de vedvarende energikilder 64,0 pct. Nukissiorfiits samlede afsætning i 2014.
Kigges der udelukkende på produktionen af energi, udgjorde den vedvarende energi – vandkraft og affaldsvarme – i alt 67,8 pct. af den henholdsvis vandkraftbaserede og oliebaserede el samt varme, som Nukissiorfiit producerede i 2014, jf. nøgletallene på side 26.